Print Export to ical format

Shall I compare thee

Shall I compare thee 

Title:
Shall I compare thee
When:
22.05.2016 14.00
Where:
Sct. Catharinæ kirke - Hjørring
Category:
Koncert

Description

”Shall I Compare Thee”

Koncert med Carmina i Sct. Catharinæ Kirke, den 22. maj 2016

Kammerkoret Carmina vil på denne Trinitatis søndag markere dagen med et af Svend Hvidtfeldt Nielsens værker fra samlingen Trinitatis Motetter II fra 2003. Koncerten for kor a capella vil i øvrigt spænde over musik fra de seneste 500 år, fra værker af Thomas Tallis og Henry Purcell til flere nyere kompositioner. Mange nulevende komponister giver nyt liv til århundrede gammel poesi, såvel som til tekster fra bibelen. Eksempelvis synger koret det udtryksfulde værk af den amerikanske Dan Forrest ”Entreat me not to leave you” med tekst fra Ruths bog.

Naturligvis kommer vi ikke uden om, at det i år er 400 år siden, William Shakespeare døde. Dramatikeren skrev blandt andet 154 sonetter, som koret vil synge nogle af.

”Shall I compare thee to a summer´s day?” vil publikum kunne høre hele 2 gange, idet de svenske komponister Thomas Caplin og Niels Lindberg har skabt hvert sit værk udfra den. Da de er meget forskellige og udtrykfulde, og da teksten kan bære det, snupper vi dem begge!

”Blow, blow thou winter wind” handler om, at frost og vinter er nemmere at bære end andres utaknemmelighed. Den blev skrevet til komedien ”As you like it” i slutningen af 1500-tallet, itonesat af Thomas Arne i 1700-tallet, og arrangeret til kor af Desmond Ratcliffe i midten af 1900-tallet. Således er komponister inspireret af århundreders religiøse og poetiske tekster, som sammen med musikken bliver til helstøbte værker. Dette kan publikum opleve til koncerten i Sct. Catharinæ Kirke.

Venue

Map
Venue:
Sct. Catharinæ kirke   -   Website
Street:
Lille Kirkestræde 1
ZIP:
9800
City:
Hjørring
Country:
Denmark
Tilmeld dig vores nyhedsmail
Close Panel

Velkommen - Log ind